I mere end 10 år har Overgaard Svineproduktion anvendt vaskerobotter fra Washpower
Hos Overgaard Svineproduktion har vaskerobotterne for alvor forandret måden, der bliver gjort rent i staldene på. For 10 år siden var de ikke helt sikre på, om en vaskerobot var det rigtige valg for dem. Men efter den første robot kom til gården, har de set store fordele, og nu er det blevet svært at forestille sig arbejdet uden. For nyligt har de endda valgt at investere i to nye robotter, der kan klare rengøringen endnu mere effektivt.
”I starten var jeg meget skeptisk, men jeg måtte give mig. Og nu må jeg bare sige, at den er kanon!” siger Lennart, driftsleder på Overgaard Svineproduktion med et smil. Det er tydeligt, at robotterne har gjort en stor forskel.
Sparet tid og lettere hverdag
Rengøringen af staldene er en vigtig del af arbejdet, men det kan også være en tidskrævende opgave. Med vaskerobotterne har Overgaard Svineproduktion dog fået frigjort tid, som kan bruges på andre opgaver på gården. De har beregnet, at de sparer omkring 2,5 time hver gang, staldene skal vaskes. Det er ikke bare en praktisk fordel – det betyder også, at der er mere overskud i hverdagen, til at lave det der virkelig betyder noget.
”Hvis man vasker manuelt med en højtryksrenser, må man faktisk kun gøre det i en time ad gangen og så holde pause. Men robotten kører bare på, uden at den skal hvile,” forklarer Lennart.
En brugervenlig styring og de færdiginstallerede programmer
Overgaard Svineproduktion har haft stor gavn af den brugervenlige styring og de færdiginstallerede programmer, som vaskerobotten leveres med. Det gjorde det let at komme i gang og de har stort set ikke haft behov for at ændre på noget siden.
‘’Vi satte den bare i gang og den har kørt perfekt lige siden’’, siger Lennart.
Får det trælse arbejde ud af hænderne
Alle, der har stået med en højtryksrenser i stalden, ved, hvor besværligt det kan være. Det er et fysisk hårdt arbejde, og man bliver hurtigt udsat for alt det skidt og snavs, der flyver rundt. Hos Overgaard Svineproduktion har vaskerobotterne fjernet den byrde fra deres dagligdag, så medarbejderne slipper for de mest trælse opgaver.
”Når man står og vasker, får man alt skidtet op i hovedet, og det er sgu træls! Vaskerobotten klarer det beskidte arbejde for os,” siger Lennart.
Klar til fremtiden
Hos Overgaard Svineproduktion tænker de fremadrettet, og det kan man se på deres nybyggede slagtesvinestalde. Da stalden blev bygget, var det med tanke på, at vaskerobotterne skulle kunne køre uden problemer. Der er derfor ingen bærende bjælker eller lodrette forhindringer ved staldgangen, hvilket giver robotterne optimale forhold til at udføre deres arbejde effektivt.
”I vores nye slagtesvinestalde har vi bygget efter at få robotten til at køre, og det fungerer bare super godt,” fortæller Lennart.
En trofast makker
Efter 10 år med vaskerobotterne er det tydeligt, at de har vist deres værd. Robotterne har ikke bare forbedret rengøringen, men også lettet arbejdsmiljøet og optimeret arbejdet på gården. At Overgaard Svineproduktion netop har købt to nye robotter, viser deres tilfredshed med løsningen fra Washpower.
Prøv en gratis vask
Vores danske ekspert for X100 vaskerobot hedder Morten Gramstrup og han kommer gerne forbi og giver en gratis demonstration og vask.
Hvis det lyder fristende så udfyld blot formularen nedenfor – så kontakter Morten dig hurtigst muligt.


