Bedre arbejdsmiljø og renere stalde: Erfaringer med vaskerobotter på gården Bonnesig

På gården Bonnesig i Vestjylland har Jonna og Robert effektiviseret hverdagen med to vaskerobotter fra Washpower. Selvom teknikken kræver tilvænning, er gevinsten tydelig: En markant tidsbesparelse og gladere medarbejdere.

Robert er femte generation på Bonnesig, og sammen med hustruen Jonna driver han en moderne bedrift med 1.440 søer, 15.000 slagtesvin og omkring 60.000 30-kilos grise årligt. Med en produktion af den størrelse er rengøring en tidskrævende og fysisk hård opgave – en opgave de henter hjælp til ved hjælp af robotteknologi.

Parret har investeret i to vaskerobotter: En til farestalden og en helt ny batterimodel til slagtesvinestalden. Parret hoppede egentlig med på vognen med robotter for 6 år siden i februar 2020, hvor de købte deres første vaskerobot, en brugt, som nu er den der er blevet udskiftet i deres slagtesvinestalde.

Fra manuel vask til vaskerobot

Motivationen for at investere i robotterne var klar fra starten. Det handlede om at spare tid i en travl hverdag, men i lige så høj grad om at forbedre arbejdsmiljøet for gårdens ansatte.

Det er primært for at spare tid og effektivisere, men det handler bestemt også om at passe på vores folk,” fortæller Jonna.

Hun oplever, at medarbejderne sætter stor pris på aflastningen. Selvom de ansatte er stærke og aldrig klager over det manuelle arbejde, gør robotterne en forskel.

De synes det er vild irriterende, hvis det er at den er gået i hold om natten, fordi der er en der ikke har fået lukket en låge inde i stalden. “

Og vi kan tydeligt mærke forskel ift. tid. Når robotten har kørt, sparer vi hurtigt tre timers manuelt arbejde i en fuld stald. Især i farestaldene, hvor vi vasker hyppigt, betyder det meget, at vi slipper for den tunge del af vaskearbejdet,” forklarer hun.

Finjustering gør forskellen

Jonna indrømmer ærligt, at hun ikke selv er teknik-nørd, og at styresystemet drilte lidt i starten og kan virke lidt kompliceret ved første øjekast.

Jeg har ikke altid to timer til at sætte mig ind i en manual, så det kan godt være lidt svært at gennemskue logikken” siger Jonna.

Her har servicen fra Washpower dog vist sig at være afgørende. Efter et besøg af Washpowers sælger, Morten, blev robotten finjusteret med korrekte vinkler og iblødsætnings-programmer.

Der var markant forskel efter justeringen. Før var der stadig en del skidt, men nu skyller den faktisk også smågrisehulerne rene. Når den er indstillet korrekt med iblødsætning, holde pause og så hovedvask, så er slutresultatet virkelig godt. Der er ikke meget manuel vask tilbage bagefter,” lyder det fra Jonna.

Service er “alfa og omega”

For Jonna er det ikke kun selve maskinen, der tæller, men trygheden i at kunne få hjælp, når teknikken driller.

Det, at der er nogen, der tager telefonen – også på skæve tidspunkter – har været alfa og omega for mig. Når man står med noget nyt teknik, er det frustrerende, hvis man ikke kan få hjælp. Men her er de gode til at svare med det samme eller ringe tilbage,” siger hun.

Alt i alt har udfordringerne ved skift til vaskerobot været overskuelige og konklusionen fra Bonnesig er ret klar. Robotterne leverer et renere resultat end manuel vask, fordi robotter er konsekvente, og de frigiver vigtige ressourcer på gården.

Vi kan i hvert fald godt anbefale vaskerobotter. Slutresultatet er noget bedre, og vi sparer timer,” slutter Jonna.

Fakta om Bonnesig

Ejer: Robert og Jonna Lynge Andersen

Besætning: 1.440 søer, 15.000 slagtesvin, 60.000 smågrise (30 kg).

Teknologi: Bruger to Washpower XB100 vaskerobotter ( batterimodeller).

Udbytte: Sparer ca. 3 timer for en fuld stald, dvs. 3 timer om ugen og forbedrer arbejdsmiljøet.

Jonna foran vaskerobotten på gården Bonnesig ved Struer

Vaskerobotten i gang med at vaske deres farestald på gården Bonnesig ved Struer.

Slagtesvinestald i gang med at blive vasket

Billede taget før rengøring med vaskerobotten.

Vaskerobot med loftvask modul, hvor loftvask kan tilføjes til vaskeprogrammet

Resultat efter vaskerobotten har kørt.

Prøv en gratis vask

Vores danske ekspert for X100 vaskerobot hedder Morten Gramstrup og han kommer gerne forbi og giver en gratis demonstration og vask.
Hvis det lyder fristende så udfyld blot formularen nedenfor – så kontakter Morten dig hurtigst muligt.