Tank and silo cleaning for industrial applications

Den 20. juni kan vi hos Washpower fejre 10-års jubilæum. Det er historien om en “Ole Opfinder” fra Thy, skeptiske landmænd og en rejse fra en beskeden smedeværksted til 10.000 kvadratmeter i den gamle Jamo-fabrik i Glyngøre. Et jubilæum Washpower fejrer med fest for medarbejderne og 10% rabat til kunderne på robotten der startede det hele, nemlig ProCleaner X100. Det hele startede dog sådan her:

”Kan du ikke lave en vaskerobot til svinestalde som rent faktisk virker?”

Sådan nogenlunde lød ordene, da en lokal svineproducent i Thy udfordrede Jakob i 2008, om ikke det var en opgave for ham. På det tidspunkt drev Jakob landbrugssmedjen ”Jakobs Smedje”, og havde ry i lokalområdet for at være lidt af en Ole opfinder.

Jakob blev tændt af idéen. Selvfølgelig skulle der udvikles en vaskerobot til svinestalde som var let at bruge, driftssikker og effektiv.

Det skulle vise sig slet ikke at være så let. Jakob ville gå helt nye veje, og lod være med at skele til hvordan de produkter som allerede fandtes på markedet virkede. For som han sagde: Hvis du går i fodsporene på andre, kommer du aldrig foran.

Der skulle gå mere end 3 år med udvikling, test, forsøg, mere udvikling, mere test og endnu flere forsøg inden Jakob mente at han havde fået lavet et produkt som virkede.

I 2011 blev den første vaskerobot solgt under navnet ”Jakobs Smedje – Washpower Proff”. En robot som faktisk har kørt indtil for ca. et halvt år siden, hvor den var klar til en udskiftning. Selvfølgelig med en ny X100. Den gamle står nu på Washpowers museum.

Museum – Fra venstre: Første prototype, 2. prototype og første solgte robot.

Fra vanskelig start til gennembruddet i 2016

I starten gik salget trægt. Sporene fra de tidligere vaskeløsninger på markedet havde skræmt svineproducenterne. Jakob blev hele tiden mødt af;

”Sådan en skal jeg ikke ha’ indenfor mine døre. Alle andre som har prøvet sådan noget teknik, ender med at sætte den ud i maskinhuset, hvor den så bare kommer til at samle støv. Det vil jeg ikke bruge penge på”

Heldigvis var der dog stadig svineproducenter som kunne se muligheden i Jakobs nye løsning, og lige så stille begyndte han at få hul på salget.
Det helt store gennembrud kom i 2016, hvor svineproducent Palle Eriksen, Hobro, købte sin Washpower Proff nr. 2. At han købte sin robot nr. 2 var jo beviset på at han var glad ved sin eksisterende robot nr. 1. Altså beviset på at Jakob havde opfundet et produkt der rent faktisk virkede.

Fra 6 kvadratmeter i Hannover til 35 lande

Samme år, i 2016,  indgik Jakob derefter et strategisk samarbejde med Glenn Pedersen, som på det tidspunkt drev et rådgivningsfirma. Den 20. juni det år blev de så enige om at stifte Washpower A/S, hvor Glenn blev medejer.

Efter det, var tiden inde til at kigge ud mod eksportmarkederne. Produktet havde nu vist sit værd i Danmark. Nu skulle det også bevise sit værd i udlandet.
Første messe blev Eurotier i Hannover i november 2016. Det var et par spændte ejere af Washpower som havde lejet en 6m2 stand på den danske pavillon. Ville der overhovedet være nogen som viste interesse sig for produktet, eller? Men interessen var overvældende.

”Standen blev løbet fuldstændig over ende,” lyder det fra stifterne.

Særligt et par franske besøgende så potentialet, og i dag er Frankrig blevet til et eget datterselskab, der har solgt over 300 robotter. I dag eksporterer Washpower til over 35 lande, har kontor i Danmark, Frankrig og USA, samt har over 2.000 robotter i drift på verdensplan.

Glenn og Jakob sammen med første forhandler i Frankrig.

Fra Thy til Glyngøre

I 2019 var Washpower ved at løbe tør for plads i den tidligere smedje i Gammel Bedsted, Thy. Der blev søgt om at bygge til, men da virksomheden nu var blevet en industrivirksomhed, blev det et afslag fra Thisted kommune. Man ville ikke have industri i en landzone. Jagten gik i stedet ind på at finde egnede lokaler som kunne overtages, og det endte med at den gamle højttalerfabrik JAMO’s bygninger i Glyngøre blev købt 1. januar 2020. I dag råder virksomheden over ca. 10.000 m2 kontor og produktionsfaciliteter.

I 2023 solgte Jakob og Glenn 40% af virksomheden til Vækst-Invest for at sikre yderligere damp på kedlerne, og Peter Tipsmark blev ansat som CEO til at lede den fortsatte rejse. Produktporteføljen er i dag udvidet til også at omfatte vaskeløsninger til kyllingehuse, kartoffelkasser og industritanke.

10 år er lig med fest og 10%

Jubilæet fejres med en stor fest for de 45 dedikerede medarbejdere fra både ind- og udland.

Til ære for der det hele startede, med vores X100 robot til grisestalde, er der nu 10 stk. på lager, med 10% ekstra rabat frem mod jubilæet den 20. juni.